Trods kulden var både rådgivere og samarbejdspartnere traditionen tro mødt op for at fejre håndværkernes indsats og markere rejsegilde for Poppelhuset i Parkkvarteret i Ballerup.
Her vil 110 lejeboliger snart danne hjem for både unge og ældre og bidrage til visionen om at skabe et mangfoldigt boligområde.
Det er dog ingen hemmelighed, at boligmarkedet ikke er, hvad det var for et år siden. Muligheden for at købe en bolig er blevet begrænset for flere familier pga. stigende renter og inflation.
Det tager vi naturligvis højde for. De første tre ejendomme i Parkkvarteret er lejeboliger, og om resten af boligerne i Parkkvarteret bliver ejer-, andel- eller lejeboliger må tiden og konjunkturerne vise os.
Men så galt er det heller ikke derude!
Vi har lige solgt flere rækkehuse i en af vores andre bydele. Hvad fremtiden angår, er vi derfor fortrøstningsfulde, og sammen med jer arbejder vi videre på at skabe attraktive bydele og boligområder – baseret på grønne værdier og fællesskaber,
Strategien er klar: Ved at fastholde fokus på at levere ambitiøse kvalitetsbyggerier til tiden skal vi nok overvinde tidens udfordringer.
Stor tak til alle håndværkerne på pladsen for jeres store indsats! Vi glæder os til at opleve boligerne, når de er færdigopført og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med jer.
Også stor tak til vores rådgivere: Mangor & Nagel – en del af AART , AFRY, Ingeniørfirmaet SORI, DJ Miljø & Geoteknik, LE34, WERK, MOE, Gade & Mortensen Akustik A/S, Via Trafik – En del af Sweco, Sweco Architects Denmark og Ingcon A/S.
Endelig stor tak til Ballerup Kommune for fortsat godt samarbejde om udviklingen af det visionære og grønne boligområde.