Hvem er vi?
FB Gruppen A/S har siden 2003 udviklet, bygget og solgt kvalitetsboliger i Storkøbenhavn. Koncernen udvikler alle ejendomstyper fra ejer, andel, leje til almene boliger.
FB Gruppens varemærke er udelukkende at udvikle boliger, vi selv vil bo i – og som alle kan være stolte af. I alle projekter lægges derfor stor vægt på både boligstandard og på at etablere rammer om tryghed og høj livskvalitet for de mennesker, der skal bo i boligerne. .
Faste alliancepartnere
Projekterne udvikles og realiseres i tæt samarbejde med en stab af dygtige rådgivere, der har været faste alliancepartnere gennem en årrække. Byggerierne opføres i fagentreprise med faste underentreprenører, der har samme tilgang til kvalitet og service som FB Gruppen.
Velafbalanceret risikoprofil
Udover at bygge boliger til private har FB Gruppen gennem en årrække haft et tæt samarbejde med danske pensionskasser og udenlandske investorer, der har købt en række af koncernens projekter. 60 % af igangværende boliger er derfor altid solgt, inden de påbegyndes. Det er et bevidst valg i forbindelse med efterlevelse af koncernens konservative risikoprofil, som strategisk arbejder ud fra at sikre en langsigtet og stabil finansiering af ejendommene.
FB Gruppens konservative vækststrategi med fokus på soliditet og stabilitet sikres bl.a. gennem mangeårige relationer til samarbejdspartnerne.
Favner alt fra enkeltbygninger til bydele
Parallelt med udvikling og projektering af enkelte ejendomme i Storkøbenhavn omdanner FB Gruppen i disse år det historiske Grønttorv i Valby til en helt ny, grøn bydel i København. Grønttorvet er fastholdt som navnet på bydelen og rummer 3.000 blandede boliger med en central park i midten af bydelen samt daginstitutioner, erhverv, indkøb og underjordisk parkeringskælder.