Vi søger en Boligchef

FB Gruppen søger ny boligchef

FB Gruppen opretter en ny nøgleposition med det samlede ansvar for salg, udlejning og markedsføring på tværs af vores boligprojekter. Som boligchef bliver du en del af ledelsesgruppen og får mulighed for at præge den fortsatte udvikling af vores boligforretning.

Vi søger en erfaren og kommercielt stærk boligchef, der kan sætte retning for vores arbejde med salg og udlejning og sikre en sammenhængende indsats på tværs af vores projekter.

Som boligchef får du ansvar for salg, udlejning og markedsføring og bliver en central del af arbejdet med blandt andet kundeoplevelsen, salgs- og udlejningsprocesser, prisfastsættelse og den datadrevne udvikling af vores kommercielle indsats.

Stillingen indebærer samtidig ledelsesansvar, og du får en vigtig rolle i at udvikle teamet og skabe en tydelig fælles retning for området.

En ny rolle med mulighed for at sætte retning

Boligchefstillingen er nyoprettet. Det betyder, at du får gode muligheder for at præge både rollen, arbejdsformerne og den fremtidige udvikling af området.

Vi leder efter en profil, der kombinerer kommerciel forståelse med stærke ledelseskompetencer og et godt blik for boligmarkedet og kundernes behov.

Ansøg

Rekrutteringen gennemføres i samarbejde med Brinch & Partners.

Læs mere om stillingen og søg her:

Opslagsdato

27. august 2026

Ansøgningsfrist

20. september

Stillingstype

Fuldtid

Del opslaget: