Yngre controller søges

Har du talent for tal – især nøgletal, der skaber viden og indsigt? Kan du lide at imponere og gøre en forskel? Og vil du bidrage til økonomistyring i en af landets 500 største virksomheder? Så er det måske dig, vi søger efter.

VI SAVNER DIG I VORES ØKONOMIFUNKTION!

FB Gruppen A/S er i fuld gang med udviklingen af Grønttorvet i Valby og har boligudviklingsprojekter flere andre steder på Sjælland. Vi har derfor travlt og savner en dygtig og engageret controller som dig i vores økonomifunktion.

Om du er cand.merc., HD, HA – eller om du har erfaring fra en lignende stilling inden for bygge & anlæg eller en tilsvarende projektorganisation, er ikke afgørende. I stedet er det vigtigt, at du besidder et stærkt personligt engagement og gerne vil imponere dine omgivelser!

GODE MULIGHEDER FOR AT PRÆGE DIN STILLING

Med et væld af udfordrende opgaver vil du blive en del af en dynamisk

økonomifunktion. Som controller refererer du til koncernens økonomidirektør, som du får et tæt samarbejde med. Du skal medvirke ved økonomistyringen af udvalgte udviklingsprojekter, herunder:

  • Registrering
  • Udarbejdelse af perioderegnskaber
  • Rapportering
  • Likviditetsstyring samt
  • Opfølgning på kalkulationer.

Stillingen er nyoprettet og opslås grundet høj aktivitet og stort behov for flere hænder. Der vil være gode muligheder for at præge stillingens indhold, ligesom perspektiverne for faglig og personlig udvikling er meget interessante for den rette kandidat.

DINE KVALIFIKATIONER

Vi er kendt for kvalitet i vores byggerier og stiller på alle områder høje krav til vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Derfor har vi en række krav og forventninger til dig:

  • Du er vild med tal og økonomistyring
  • Du er ”sulten”, har et højt personligt engagement og vil gerne imponere dine omgivelser
  • Du har gerne et erfaring fra en lignende stilling indenfor bygge- & anlæg eller tilsvarende projektorganisation
  • Du har en god og solid teoretisk baggrund – måske fra revisionsbranchen
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket
  • Du er fleksibel, struktureret og vedholdende.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer og modsvarer jobbets indhold og ansvar. Tiltrædelse snarest muligt.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Er du vores nye kollega? Så send din ansøgning samt CV til økonomidirektør Christian Jørgensen på cj@fbgruppen.dk – hurtigst muligt og senest 31.10.2017 kl. 18. Alle henvendelser behandles fortroligt, og nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Christian Jørgensen på tlf. 24 64 16 11.

OM FB GRUPPEN A/S

FB Gruppen A/S (Fokus på Boliger) udvikler, bygger og sælger boliger, hovedsageligt i Storkøbenhavn. I 2016 passerede FB Gruppen en omsætning på 1 mia. DKK og leverede et resultat på 146 mio. DKK Årets resultat excl. minoritetsinteresser var på 81,3 mio. DKK. Vores kontor med 12 ansatte ligger på det gamle grønttorv i Valby, hvor vi de næste fire-fem år skal skabe og bygge bydelen ”Ny Valby” med blandt andet mere end 2.000 boliger, en række erhvervsenheder, en grøn park, daginstitutioner, væksthuse m.v. Læs om os på www.fbgruppen.dk eller www.groenttorvet.dk.